En hjælpende hånd

Hos Oase Outdoors mener vi, det er naturligt at give en hjælpende hånd, når og hvor vi kan. Udelivet har en særlig evne til at bringe os sammen, skabe et pusterum og give øjeblikke af glæde - noget, vi mener, flere mennesker skal have mulighed for at opleve.

Derfor ønsker vi hos Oase at støtte formål og projekter, der gør en reel forskel. Den er derfor funderet omkring forskellige områder, hvor vi mener, at vi kan gøre den største forskel.

Det første område er vores årlige støtte til formål, der hjælper udsatte borgere og børn, der har brug for en ekstra hånd. Vi støtter Familier med kræftramte børn, Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors og Blå Kors, hvis arbejde blandt andet omfatter støtte til mennesker i hjemløshed.

Vi er også engagerede i at beskytte naturen- for det er netop her, vores produkter er med til at give de bedste minder. Med dette for øje er Outwell medlem af European Outdoor Conservation Association (EOCA), hvor vi sammen med andre førende outdoor brands støtter naturbevarende projekter over hele verden.

Gennem EOCA er vi med til at finansiere indsatser, der beskytter truede levesteder, dyreliv og økosystemer og passer på naturen for nuværende og kommende generationer.

Vores vision i praksis

Det sidste område tager afsæt i vores vision: at alle skal have mulighed for at opleve glæden ved udelivet mindst én gang i deres liv.

Vi ved, at det ikke altid er let for alle at komme ud i naturen. Hverdagen kan være udfordrende, og ikke alle har tid, overskud, mod eller økonomiske muligheder for at tage en pause og tilbringe tid i naturen med dem, de holder af.

Derfor støtter Oase Outdoors hvert år en udvalgt organisation eller forening på vores hovedmarkeder, som hjælper med at gøre oplevelser i naturen mulige for dem, der har allermest brug for det.

Støtten gives i form af produkter fra vores sortiment. Når et telt, en sovepose eller andet campingudstyr doneres til det rette formål, kan det blive til meget mere end grej. Det kan blive nøglen til en weekend væk hjemmefra, en fælles familieoplevelse, et trygt sted at hvile - eller ganske enkelt en mulighed for at trække vejret.

Støtte til veteraner på familiefestival

I 2026 sponsorerede vi 24 Outwell familietelte til organisationen Veteran Projekt Vigs og deres Camp Dannevirke på Vig Festival.

Camp Dannevirke er et frivilligdrevet veteranprojekt, der er skabt for at forbedre livskvaliteten for veteraner og deres familier. Her får medlemmerne mulighed for at komme væk sammen i trygge og støttende rammer, omgivet af mennesker, der forstår deres hverdag og de udfordringer, de har.

For nogle familier var mangel på campingudstyr en barriere for at deltage. Da de frivillige bag veteranprojektet kontaktede Oase Outdoors, så vi hurtigt en mulighed for at hjælpe medlemmerne på familietur.

“Det var overvældende at se vores deltagere ankomme og opleve, at der allerede var rejst store, flotte telte fra Outwell. Det gav mig en lykkefølelse helt ind i marv og ben og styrkede min motivation til at skaffe midler, så Camp Dannevirke kan eksistere langt ud i fremtiden. For dét vi gør, giver enormt meget mening og skaber noget, der ikke har eksisteret før.”

- Morten fra Veteran Project Vig

De frivillige fortalte, at flere af de deltagende familier lever med udfordringer forbundet med militærtjeneste, herunder PTSD, angst og den påvirkning, det kan have på hverdagslivet i familien. For nogle kan det føles som et stort skridt at deltage i sociale aktiviteter eller være væk hjemmefra.

Det er her, campen gør en reel forskel. Ved at fjerne praktiske og økonomiske barrierer skaber Camp Dannevirke et imødekommende rum, hvor familier kan slappe af, være sammen og dele tid med andre, der forstår deres situation.

Camp Dannevirke blev endnu en gang en stor succes og bød 100 forældre og børn velkommen til frisk luft, musik og gode stunderunder åben himmel. Vi er stolte af at støtte initiativer, der giver børn og deres familier et trygt sted til at lade op, være sammen og nyde naturen.

Impact

Dyk ned i, hvordan vores impact-strategi og ESG-tilgang bliver omsat til praksis. Læs impact-rapporter og konkrete cases fra vores arbejde.

...
Værdier

Læs mere om vores vision, mission og værdier, som udgør fundamentet for vores virksomhed, vores retning og hvordan vi samarbejder.

...
Oase Outdoors

Hos Oase Outdoors mener vi, at alle bør opleve glæden ved at overnatte i naturen mindst én gang i deres liv. Læs om vores virksomhed, vores værdier og den rejse, vores produkter gennemgår fra en spirende idé til det lander i forbrugerens hænder.

...