Vores tilgang

Hos Oase Outdoors går vi ikke på kompromis med kvalitet. Før et produkt lanceres, arbejder Impact & Compliance tæt sammen med kolleger fra Sourcing for at teste og vurdere det mod vores egne høje standarder og krav. Denne proces følger hvert eneste af vores produkter. For det er afgørende for os at holde, hvad vi lover, så både forhandlere og forbrugere kan købe produkter fra os med ro i sindet.

Compliance på tværs af produktkategorier

Vi tilbyder et bredt sortiment inden for camping- og friluftslivet, herunder dækkes mange forskellige produktkategorier fra fødevarekontaktmaterialer (FCM) og elektriske CE-produkter (fx lamper, kølebokse, gasgrill, pumper og ventilatorer) til møbler, telte, soveposer og underlag. Produktsikkerhed er underlagt strenge lovkrav på tværs af alle kategorier.

Det er essentielt for os at levere sikre produkter af høj kvalitet. Af samme årsag følger vi et fire-øjne-princip på de fleste af vores produkter, som betyder at afgørende love og kvalitetskrav bliver tjekket af mindst to kolleger. Det gør vi for, at vores kunder kan føle sig trygge, når de vælger at handle med os.

Sætter vores egne kvalitetsstandarder

Produktsikkerhed og compliance er en naturlig del af måden, vi arbejder på. På tværs af organisationen betragter vi tests, certificeringer og dataindsamling lige så vigtige produktparametre som funktionalitet, farver og design.

Compliance er vokset sig større gennem årene og er dybt forankret i virksomhedens DNA. Vi har et dedikeret team, der sikrer en systematisk tilgang, så hele produktsortimentet altid er i overensstemmelse med både gældende lovgivning og de kvalitetskrav, vi herudover har fastsat.

Vi samarbejder tæt på tværs af organisationen or at sikre, vi altid har de rette test og dokumentation på vores varer. Derudover samarbejder vi med eksterne partnere og eksperter, når der er behov for specialiseret viden. Det er med til at holde os opdaterede og være på forkant, så alle krav og reguleringer bliver implementeret rettidigt.

Tæt samarbejde med leverandører

Leverandører spiller en afgørende rolle i at sikre både compliance og kvalitet. Ud over jævnlige besøg fra både indkøbs- og R&D-afdelingen, opdaterer vi løbende vores leverandørmanualer for at sikre, de altid er opdateret på seneste krav.

Vi har desuden lokale kolleger i Asien, som er i tæt samarbejde med leverandørerne i det daglige. Det styrker opfølgningen på kvalitet og sikrer, at specifikationer bliver overholdt under produktionen.

Vi følger også reglerne for udvidet producentansvar (EPR), som blandt andet omfatter emballage og de rapporteringskrav, der relaterer sig til emballage og markedsførte produkter. Formålet er at understøtte cirkularitet - så materialer kan gå i loop og genanvendes.

Risikovurderinger

Risikovurderinger er en integreret del af den spæde start af produktudvikling. Læs mere om, hvordan vi arbejder med vurderinger, test og dokumentation.

...
Den interne produktrejse

Følg processen fra den første idé til det færdige produkt når ud til forbrugeren.

...
Eksterne samarbejdspartnere

Vi samarbejder med højt kvalificerede og relevante partnere på tværs af vores initiativer og projekter. Partnerskaberne er afgørende for at sikre adgang til den rette viden, ekspertise og data.

...