Karriereveje
Oase Outdoors er en arbejdsplads hvor mange fagligheder er samlet – det understøtter vores mission og tro på, at forskellighed er en styrke.
Vi nyder godt af vores forskellige perspektiver, når vi skal finde de bedste løsninger og nå i mål. Samtidig er tillid, ansvar og respekt nøgleord, som har været forankret i vores DNA og kultur fra begyndelsen.
Der findes ikke en fast form for karrierer hos Oase, der skal være plads til at udvikle sig i en naturlig retning, der passer til den enkelte medarbejder, og som samtidigt udvikler forretningen. Vi har dygtige specialister, der har fundet deres helt rette hylde, hvor de udvikler sig indenfor deres fagområde. Vi har også kolleger, der søger nye muligheder internt. Det ser vi stor styrke i, for på den måde kan vi fastholde dygtige medarbejdere, der bringer viden og kompetencer i spil i nye kontekster. Ens for alle vores medarbejdere er, at de bidrager med vigtig viden og relevante indsigter, som skaber værdi i vores forretning.
Oase Outdoors er en international sæsonvirksomhed. Det betyder, at vi ud over de faste medarbejdere har sæsonmedarbejdere tilknyttet, og at der i perioder er ekstraressourcer i form af konsulenter i huset. Antallet varierer mellem 70 og 100 medarbejdere, heraf omkring 15 kolleger i udlandet.
Mød et udpluk af vores kolleger herunder. Læs deres tanker om karriere og hvordan de fandt vej til Oase Outdoors.