Mød en Facility Assistant

Når interessen for friluftsliv følger med på arbejde

Vores Facility-afdeling hjælper med at få en lang række processer i huset til at køre effektivt og problemfrit. Derfor har teamet en bred berøringsflade med kolleger fra hele organisationen. Mød Miklos, der værdsætter en varieret hverdag, hvor han kan arbejde med sin interesse for friluftsliv.

Hvad er din stilling hos Oase Outdoors?

Jeg er Facility Assistant. Vores lille team løser en bred vifte af praktiske opgaver. Ingen dage er ens, for løser alverdens forskellige opgaver fra vores kolleger rundt om i huset. Den ene dag er vi på messe, den næste kvalitetstester vi telte og den tredje kan det være, vi løser opgaver i showroomet. En ting er sikkert, vi har altid masser af opgaver at løse, hvor vi kommer helt tæt på produkterne.

Facility står for en stor del af det praktiske opgaver til fotoskydninger, i den forbindelse sætter vi masser af telte op både i huset og ude i naturen. Derudover er vi med på camping- og friluftsmesser rundt om i Europa, hvor vi hjælper med at pakke produkter fra vores lager, sætte messestande op og pakke ned igen.

I samarbejde med R&D, Marketing og Buying registrerer og tjekker vi alle produktprøver frem mod det endelige produkt lanceres. Vi udfører også vand- og vind test på alle vores telte, og tester vores produkter til kvalitetsrapportering, der bruges i samarbejdet med leverandører.

Hvad gør dit område spændende at arbejde med?

Jeg er især glad for det brede samarbejde på tværs af afdelingerne i huset. For mig giver en varieret og spændende hverdag.

Hvilke resultater er du mest stolt af?

Helt klart vores stande på messerne. Det er fedt at nå i mål med flotte udstillinger, hvor både telte og udstyr står skarpt. Det er en holdindsats, hvor vi hjælper hinanden, og resultatet bliver altid flot.

Kan du pege på en oplevelse, som er et klart minde for dig?

Det må være, da jeg sammen med nogle kolleger tog på vandretur. Efter en lang dag til fods, slog vi lejr og sov i en lun tipi med brændeovn. Det var virkelig hyggeligt, og jeg elsker den slags ture.

Hvad er dit bedste råd, hvis man overvejer at søge et job hos Oase?

Bare gør det. Send endelig en ansøgning afsted, hvis du føler, du er den rette kandidat til stillingen!

Før jeg startede hos Oase var jeg konditor, og det havde jeg været hele mit arbejdsliv. Men her fik jeg lov til at arbejde med min store interesse for friluftsliv med mit job. Hos Oase er man gode til at ansætte de rigtige kolleger, som er fagligt dygtige og samtidigt passer godt ind i fællesskabet.

Mød en Department Manager Warehouse

Jesper står i spidsen for vores lagerteam, der i tæt samarbejde sørger for, at vores produkter lander i de rette hænder på det rette tidspunkt.

...
Mød en Sales Backup

Mød Kirsten, som har arbejdet som Sales Backup hos Oase Outdoors i mere end 25 år, hvor hun støtter både vores kunder og salgsteam.

...
Oase som arbejdsplads

Vi lykkes, fordi vi arbejder som ét team med fundament i hinandens styrker. Læs om vores hverdag.

...