Robens

Outdoor passion

Siden 1973 har Robens udviklet teknisk friluftsudstyr til dem, der nyder livet under åben himmel — fra letvægtsture på nye ruter til nætter i basecamp.

Stærk materialeforståelse, intuitivt design og løbende produkttest danner grundlaget for det grej, vi udvikler. Målet er, at fokus skal være på det vigtigste: selve turen.

Teamet bag Robens kombinerer praktisk erfaring fra friluftslivet med en indgående forståelse for produktdesign. Fra første idé til færdigt produkt formes materialevalg, konstruktion og funktionelle detaljer med udgangspunkt i den værdi, de skaber på turen — hvad enten det gælder pålidelig beskyttelse mod vind og vejr, lavere vægt, stabil opsætning eller bedre komfort i lejren.

Robens henvender sig til friluftsentusiaster, der ønsker teknisk udstyr, som fungerer i praksis. Derfor bygger vores grej på slidstærke materialer, målrettet design og pålidelig funktionalitet, så det skaber reel værdi på turen.

Se mere på robens.de

Formål

Passion for friluftseventyr

Hos Robens deler vi din passion, og vi tilstræber hele tiden at skabe et stærkt fundament, der giver dit friluftsliv luft under vingerne. Kvalitetsudstyr er kernen, og derfor er vores stærke sortiment af pålidelige produkter udviklet specifikt til dine behov.

Vi arbejder målrettet for at sikre, at grej for Robens bliver adgangsbilletten til at udleve din passion. Derfor er vores produkter skabt til en bred vifte af friluftsaktiviteter.

Vi er det sikre valg, så du kan koncentrere dig om det, der virkelig betyder mest - at nyde eventyret.

Værdier

Eventyr

Du skal eje dit eget eventyr, derfor skaber vi fundamentet, der gør det muligt for dig at realisere det friluftsliv, du drømmer om.

Enestående værdi

Ved omhyggeligt at udvælge de bedste materialer, leverer vi autentisk grej af høj kvalitet med enestående værdi.

Performance

Performance og ydeevne er afgørende for at nyde friluftslivet. Vi tester løbende, og bruger vores ekspertise til at udvikle robuste kvalitetsprodukter med funktionelle og tekniske detaljer, der øger din komfort.

Pålidelighed

Vi er din pålidelige partner i naturen og vil fortsætte med at designe holdbare produkter – du kan regne med os.

Passion

Passionen for friluftsliv driver os til at skabe ægte produkter til dine eventyr.

Historien om Robens

Historien om Robens går mere end 50 år tilbage. I 1973 grundlagde Klaus Robens og hans hustru virksomheden fra deres hjem i Wentorf, Tyskland. Med skoven og Bille-søen som tapet blev kælderen indrettet som kontor, mens teltene blev udstillet i forhaven. Allerede fra begyndelsen var fokus på praktisk udstyr til livet i naturen.

Da virksomheden voksede, flyttede den ind i et nybygget hovedkvarter i 1988. Samme år indledte Robens et samarbejde med den industrielle designer Olaf Bracht. Partnerskabet byggede på en fælles passion for friluftslivet og en funktionel tilgang til produktdesign. Sammen udviklede Olaf og Klaus telte og grej, der kombinerede gennemtænkt design med praktisk værdi på turen. Olaf fortsatte med at designe telte for Robens frem til sin pensionering i 2020.

Robens blev en del af Oase Outdoors i 2000. Det gav adgang til nye markeder og et bredere sortiment, samtidig med at den skandinaviske designretning begyndte at tage form — en retning, der fortsat præger Robens. Fra lette bivyposer og trekkingtelte til rummelige tipier i åndbar teknisk bomuld har sortimentet udviklet sig med friluftsentusiasternes behov som udgangspunkt.

Ved sit 50-års jubilæum fik Robens et opdateret logo, og taglinen blev ændret fra Pure Outdoor Passion til Outdoor Passion. Emballagen blev også redesignet for at understrege den klare skandinaviske designidentitet, der kendetegner Robens.

Gennem årene har materialer, konstruktion og testmetoder udviklet sig markant. Men udgangspunktet er det samme: teknisk friluftsudstyr, udviklet med praktisk erfaring og med fokus på pålidelighed på turen.

Se hvordan du kan udleve din passion for friluftslivet med Robens.

Outwell

Outwell bringer hjemlig komfort med på campingpladsen og tilbyder alt, hvad familien har brug for til livet i telt. Til ferier på farten tilbyder Outwell et bredt udvalg af bil-, bustelte og udstyr, designet til van life.

easy camp

easy camp handler om at søge eventyret, uanset om det er på vandretur, mikroeventyr, bike packing, eller glamping. Her er også grej til at tage hul på familiecamping eller tage på ture med vennerne.

Oase Outdoors

Hos Oase Outdoors mener vi, at alle bør opleve glæden ved at overnatte i naturen mindst én gang i deres liv. Læs om vores virksomhed, vores værdier og den rejse, vores produkter gennemgår fra en spirende idé til det lander i forbrugerens hænder.