Rekrutteringsprocessen
Vi tror på, at en grundig rekruttering og vellykket onboarding skaber det bedste grundlag for at lande trygt i en ny stilling hos Oase Outdoors.
Rekruttering
Det er let at søge en stilling ved Oase, du skal blot kontakte os gennem vores online ansøgningsformular. Har vi ikke en ledig stilling, der passer dig, er du velkommen til at fremsende en uopfordret ansøgning.
Vi prioriterer at invitere et bredt ansøgerfelt, og for at dette kan lykkes, er nye stillinger åbne for ansøgning i en længere periode, hvor vi inviterer løbende til samtale.
Første samtale
Er du inviteret til første samtale, kan du forvente, at der er afsat omkring en time til en indledende snak. Her er fokus at lære hinanden bedre at kende. Vi giver et indblik i Oase som virksomhed og arbejdsplads samtidig med, at vi gerne vil lære dig bedre at kende. Efter samtalen finder vi ud af, om kompetencer og kemi giver anledning til at fortsætte rekrutteringsforløbet.
Anden samtale
Er du inviteret til anden samtale, vil denne være mere dybdegående. Inden samtalen bliver du bedt om at udfylde en eller flere tests. Disse bruges til samtalen, hvor vi går i dybden med opgaveløsning, hvordan du har skabt resultater i dit tidligere job og matchet til den ledige stilling.
Vi ønsker at samtalerne bliver en åben dialog, hvor begge parter får mulighed for at afdække de spørgsmål der måtte være. Der skal være en god fornemmelse hos dig og os. Du hører naturligvis fra os, uanset om der er et match eller ej.
Onboarding
Vi vil ved ansættelse planlægge et introprogram, som vil blive fremsendt til dig inden første arbejdsdag. Det er vigtigt at blive en del af holdet og få et bredt kendskab til virksomheden. Det betyder, at du kommer til at møde en lang række af dine nye kollegaer i løbet af de første uger. Det sker bl.a. gennem en række intromøder, hvor afdelingerne i huset præsenteres og hvor du vil få et indblik i, hvad der arbejdes med, medarbejdere i afdelingen og årshjulet. På den måde vil det være med til at give dig nogen at gå til, og en god fornemmelse af de dynamikker og samarbejder, du træder ind i.
Vi vil altid gerne svare på spørgsmål, og hvis du er nysgerrig på et område, uanset om det er i din nye afdeling eller et andet sted i huset, må du altid spørge.