Case: Stærkere trivsel gennem smartere løft

Vi har løbende haft et arbejdsmiljømæssigt fokus på vores lagermedarbejderes fysiske opgaver, herunder tunge løft. Størstedelen af arbejdet foregår manuelt og omfatter blandt andet plukning og afsendelse af varer til både forhandlere og forbrugere.

Opgaver med gentagende tunge løft har tidligere påvirket bemandingen på lageret i forhold til fleksibilitet, men også diversitet i fysisk kapacitet, alder og køn. Derfor valgte vi i 2025 at investere i gode hjælpemidler til vores kolleger med henblik på at fremme sundhed, sikkerhed og inklusion.

Risikovurdering og nye tiltag

På baggrund af arbejdsmiljøudvalgets praktiske risikovurderinger og som en del af den løbende opfølgning på vores arbejdspladsvurderinger (APV) installerede vi plade- og vakuumløftere på lageret.

Det var vigtigt for os at sikre god implementering i hverdagen, derfor definerede vi klare kriterier for, hvornår løftehjælpemidlerne skal anvendes:

  • Vakuumløftere skal anvendes til pakker med en løfteflade på mere end 30×30cm og som standard ved håndtering af varer, der vejer mere end 15 kg.
  • Hvor vakuumløft ikke er en praktisk løsning til håndtering af enkeltvarer, anvendes alternative hjælpemidler, såsom pladeløftere, for at undgå direkte tunge løft.

Det danner en ensartet ramme for den daglige drift, reducerer afhængigheden af individuelle vurderinger i travle situationer, mens det understøtter sikre arbejdsmetoder på tværs af vores lagerteams.

Implementering af løftehjælpemidler

I forbindelse med installeringen af hjælpemidlerne var hele teamet på grundig oplæring i brugen af disse. Siden da har retningslinjerne og træning været en fast del i onboarding for nye kolleger og sæsonmedarbejdere. Derudover har vi lavet en sikkerhedsvideo for ensartet instruktion, der samtidigt bidrager til at fastholde korrekt brug af løftehjælpemidler på tværs af lagerfaciliteterne.

Vakuumløfterne anvendes primært til palleopbygning og andre håndteringsopgaver med høj volumen. Det kan være enkeltordrer med over hundrede telte, hvor varerne skal pakkes på specifikke palletyper. Ved opgaver, hvor der anvendes pladeløftere, ændres håndteringsmetoden fra tunge løft til kontrollerede træk og skub. Det reducerer den maksimale fysiske og ergonomiske belastning, mens det samtidigt forbedrer arbejdsforholdene markant for teamet.

Udstyret er blevet en naturlig del af de daglige rutiner. Ledere og kolleger følger løbende op på den daglige drift for at sikre, at det rette udstyr anvendes, og at arbejdsmetoderne fastholdes i en travl hverdag.

Observationer og læring

Vi har løbende evalueret på brugen af de nye hjælpemidler, og effekten har været positiv for medarbejderne. Hjælpen til løft har desuden bidraget med nye muligheder for bemandingen af lageropgaver og haft en positiv effekt på teamets oplevelse af deres arbejdsliv. Det betyder, at vi nu kan overveje en bredere gruppe af kandidater under rekrutteringsprocessen af nye kolleger, samtidigt med at flere kolleger ser længere fremtidsperspektiv i deres roller.

Case: Fri for PFAS

Læs om rejsen mod at fjerne PFAS fra vores produkter uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed.

...
Case: Plast i emballage

Hvordan reducerer vi mængden af plastik i vores emballage? Læs om vores arbejde og de næste skridt.

...
Case: Sol og vind sætter strøm til hovedkontoret

Siden første juli 2026 er al elektricitet, der bruges på Oase Outdoors hovedkontor i Give, kommet fra vind- og solenergi.

...