Sol og vind sætter strøm til hovedkontoret

Siden 1. juli er al elektricitet, der anvendes på vores hovedkontor i Give, kommet fra vind- og solenergi. Det markerer en vigtig milepæl i arbejdet med at reducere vores påvirkning inden for scope 1 og 2.

Solpanelerne på taget af vores lagerbygning blev sat i drift i marts sidste år og dækkede 30 % af vores elforbrug i 2025.

Dermed er elektriciteten på vores hovedkontor nu uafhængig af fossile energikilder som kul, olie og naturgas.