Category Coordinator - marketing i international outdoor-virksomhed

Trives du i en hverdag med fart på, og har du lyst til at udvikle dig indenfor marketing på tværs af den brede pallette? Drømmer du om at blive en del af en international vækstvirksomhed med stærk kultur, høj faglighed og et brand-univers, du kan være stolt af? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Category Coordinator.

Hos Oase Outdoors i Give søger vi en Category Coordinator til vores marketingafdeling. Du kommer til at arbejde med vores største brand Outwell og samtidig få selvstændigt ansvar for vores DTC-kategorier. Rollen er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil lære, dygtiggøre dig og få hænderne ned i mange forskellige marketingdiscipliner – fra indhold og produktdata til emballage, foto og messer.

Du bliver en del af et marketingteam på 11 personer i en in-house full-service afdeling, der håndterer størstedelen af marketingaktiviteterne på tværs af B2B og B2C. Vi arbejder passioneret og målrettet, og vi kan godt lide, når der sker noget – men vi værner også om et uformelt miljø med humor, hjælpsomhed og holdånd.

Som Category Coordinator får du en varieret rolle, hvor du både skal kunne arbejde struktureret ved skrivebordet og være klar til hands-on opgaver i showroom, fotostudie og på messer. Du bliver en vigtig del af maskinrummet, hvor vi sikrer, at produkter, indhold og materialer står skarpt og bliver leveret i høj kvalitet. Vi leder efter en kollega med gå-på-mod, som har lyst til at lære og dygtiggøre sig indenfor markedsføring – det vigtigste er, at du er nysgerrig, tager ansvar og får ting til at ske.

Opgaverne er alsidige og omfatter blandt andet:

  • Udarbejdelse af webbaseret B2B-katalog
  • Opbygning og udvikling af brand sites (primært soft content)
  • Berigelse af produkter (tekster, produkt- og featurebilleder m.m.)
  • Vedligeholdelse og udvikling af produktdatabase
  • Eksekvering på emballageproduktion
  • Planlægning og afvikling af fototure (film- og fotoproduktion)
  • Deltagelse i opbygning og afvikling af messer og showroom
  • Ad hoc-opgaver i marketingteamet

Vi ser gerne, at du

  • Har en relevant videregående uddannelse indenfor marketing/kommunikation
  • Har gerne et par års erfaring
  • Arbejder struktureret og har øje for detaljen
  • Er selvstartende og kan drive dine opgaver selvstændigt
  • Kommunikerer klart på dansk og engelsk (skrift og tale)
  • Lærer hurtigt og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
  • Bidrager med energi, godt humør og en team-orienteret tilgang
  • Bor i fornuftig køreafstand fra vores domicil i Give

Oase Outdoors

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en international organisation, hvor engagement og passion driver os til gode resultater.

Vi er stærkt værdibaserede, værner om vores sammenhold, og som resultat, er vi stolte over, at vi er blandt top-25 for virksomheder i

Great Place to Work, og vi lader aldrig en chance for at fejre begivenheder gå forbi.

Der er tale om en fuldtidsstilling med udgangspunkt i vores lokation i Give. Da vi er en sæsonvirksomhed, må man påregne spidsperioder i løbet af et

årshjul. Vi tilbyder desuden: Løn efter kvalifikationer, mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag samt Pensions- og sundhedsordning. Vi har ladestander til el/hybridbil, kantineordning samt fitnessrum på adressen.

Er du interesseret?

Vi ønsker ikke en traditionel ansøgning. Send i stedet dit CV samt en kort tekst, hvor du konkret beskriver, hvad du kan bidrage med samt din motivation for at søge stillingen. Upload via vores karriereside. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi finder den rette kandidat.

Har du brug for yderligere information, kan du læse mere om os her på hjemmesiden eller kontakte Group Marketing Director Signe Vognsen de Vos på sv@oase-outdoors.dk eller tlf. 28870932.

Oase som arbejdsplads

Vi lykkes, fordi vi arbejder som ét team med fundament i hinandens styrker. Læs om vores hverdag.

...
Karriereveje

Hos Oase Outdoors samles mange forskellige fagligheder under ét tag, derfor kan karrieren forme sig forskelligt.

Mød nogle af vores kolleger.

...
Rekrutteringsprocessen

Har du lyst til at blive en del af teamet? Læs mere om, hvordan vi ansætter, og hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen.

...