Consumer Service Coordinator

Er du passioneret omkring outdoor living, og trives du som forbrugerens vigtige bindeled med ambition om at yde den bedst mulige kundeservice? Så er du måske Oase Outdoors’ nye Consumer Service Coordinator


Vi søger
Vi ønsker at styrke vores onlineteam og søger derfor en Consumer Service Coordinator der trives med udfordringerne i at kombinere et højt tempo og en høj faglig standard. Vi har et ambitiøst team, der lægger vægt på, at arbejdet skal være sjovt, og at vi har det godt med hinanden selvom vi har travlt.

Vi er en sæsonvirksomhed med fart over feltet og søger derfor en person med drive og gåpåmod til en spændende arbejdsdag, hvor den primære opgave vil være at yde service overfor forbrugerne via mail og telefon. Herudover vil du hjælpe vores E-commerce Manager med salgsback-up.

Kvalifikationer
Vi forventer at du
• Har et godt service mindset
• Har et solidt kendskab til håndtering af servicehenvendelser
• Brænder for kommunikation med slutbrugerne via mail og telefon
• Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale – kan du derudover tysk, er det en fordel
• Kan holde hovedet koldt, selv i travle perioder

Du vil blive oplært i vores mailsystem, som vi bruger til at administrere vores forbrugerhenvendelser samt vores CMS-system som anvendes til e-commerce. Og du vil blive klar til selvstændigt at svare på forbrugerhenvendelser efter en introduktion til vores samlede sortiment. 

Har du outdoor brancheerfaring er dette en fordel. 

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende, udfordrende og travl hverdag i en international organisation, hvor engagement og visionær ledelse har ført virksomheden frem til en førende position. Du kommer til at arbejde sammen med et uformelt team, hvor kolleger brænder for at levere professionelt arbejde i et godt arbejdsklima. 

Vi tilbyder dig desuden 
• Løn efter kvalifikationer
• Pensionsordning
• Mad- og frugtordning
• Fitnesscenter
• Sociale arrangementer og events

Stillingen er en nyoprettet tidsafgrænset fuldtidsstilling med lokation i Give. 

Ansættelsesperioden er april til og med september. 

Vi glæder os til at høre fra dig

Vil du vide mere om os som virksomhed eller stillingen, er du velkommen til at læse mere om os her eller kontakte Department Manager Online, Signe Vognsen de Vos på tlf. +45 28870932.
 
Send din ansøgning og CV til HR@oase-outdoors.dk. Vi behandler ansøgninger og afholder interviews løbende - og ansætter, når vi har fundet vores rette nye kollega. 























Del denne side