Senior Buyer

Er du en ambitiøs og resultatorienteret indkøber, der gerne vil gå forrest i teamet og være med til at sikre, at vi får forhandlet de bedste priser og kontinuerligt udvikler og vedligeholder vores leverandørbase? Har du samtidigt fokus på vigtigheden af rettidig kommunikation fra indkøbsafdelingen, så vi sammen sikrer at alle interessenter tilgodeses, så kunne du måske være rette kandidat til jobbet.

Vi søger:

Vi ønsker at styrke vores indkøbsafdeling med en erfaren og kompetent indkøber, der forstår værdien af kvalitet, innovation og besidder en naturlig passion for outdoor-branchen. Med din positive udstråling og løsningsorienterede tilgang er du den naturlige sparringspartner for afdelingens øvrige medarbejdere på indkøbsopgaver, og bidrager dermed stærkt til et team, der vægter innovation, engagement og kommercielt drive højt.

Kvalifikationer:

Vi forventer at du

• Har flere års erfaring med indkøb i Fjernøsten
• Erfaring med leverandør sourcing
• Rejsevant i Fjernøsten
• Har et godt kendskab til Navision
• Har god talforståelse og et kommercielt mind-set
• Besidder gode forhandlingsevner 
• Taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau
• Er struktureret og målrettet

Det vil være en klar fordel, hvis du har indgående kendskab til tekstilproduktion eller produkterfaring med outdoor produkter.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en spændende, udfordrende og travl hverdag i en international organisation, hvor engagement og visionær ledelse har ført virksomheden frem til en førende position. Du kommer til at arbejde sammen med et uformelt team, hvor kolleger brænder for at levere professionelt arbejde i et godt arbejdsklima. Og du vil lære branchen at kende til bunds ved at arbejde sammen med de dygtigste i markedet. 

Vi tilbyder dig desuden 

• Løn efter kvalifikationer
• Pensions- og sundhedsordning
• Mad- og frugtordning
• Fitnesscenter
• Sociale arrangementer og events

Lyder det interessant?

Hvis du har brug for yderligere information, kan du læse mere om os her eller kontakte Buying Director Tina Dalsgaard på tlf. +45 7640 6469

Send din ansøgning og CV til HR@oase-outdoors.dk. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. 

Oase Outdoors ApS er en dansk baseret virksomhed og en af hovedaktørerne på det europæiske camping-/outdoor marked, hvor der afsættes til detailhandlen. Virksomheden blev grundlagt i 1984 og repræsenterer i dag 3 markante brands, som tilsammen dækker ethvert behov hos forbrugere indenfor camping og friluftsliv. Hver eneste dag sættes innovation og produktkvalitet øverst på dagsordenen. En indsats som belønnes med en stærk vækst samt masser af positive tilkendegivelser fra både kunder og samarbejdspartnere. Produkterne sælges på mere end 40 markeder verden over under varemærkerne; Outwell®, Easy Camp® og Robens®.