Category Buyer – Global Sourcing

Ansvar for globalt indkøb af egne varegrupper til Oase Outdoors’ stærke internationale Brands.

Vil du gå forrest og være med til at skabe fundamentet for fremtidig vækst i branchens bedste og mest innovative virksomhed? Så er du måske Oase Outdoors’ nye Buyer.

Vi er klar til at byde velkommen til en ny Buyer på vores hovedadresse i Give. Du vil indgå i en indkøbsafdeling i rivende udvikling og med en strategisk vigtig rolle. Kulturen er kendetegnet ved et godt samarbejde, innovation, engagement og et højt kommercielt drive - og du vil få en stor berøringsflade både internt til R&D, marketing- og salgskolleger og eksternt til vores hovedleverandører i Østen. 

Om jobbet:

Med reference til Buying Director, bliver du ansvarlig for prisforhandlinger og indkøb indenfor egne varekategorier – på tværs af Oase Outdoors’ stærke Brands. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores udviklere om materialer og produkter, og får en central rolle i at udvikle eksisterende og nye leverandører til at sikre det rette leveringsflow.   

Jobbet giver gode udviklingsmuligheder og stiller samtidig store krav til kvalifikationer. Så vi forventer at du har:

• Global Sourcing erfaring
• Passion for Outdoor branchen
• Tekstilproduktion kendskab
• ’Commercial Mindset’
• Talforståelse på højt niveau
• Navision erfaring i nogen grad
• Forhandlingsevner på højt niveau
• Engelske sprogkundskaber på forhandlingsniveau
• Struktur på egne arbejdsgange

Du sikrer en stærk værdikæde med ca. 30-40 rejsedage årligt, hvor du besøger leverandører og messer i Fjernøsten i samarbejde med dine kinesiske kolleger i afdelingen. 

Om dig:

Du er en passioneret indkøber, der brænder for godt købmandskab. Du trives med en udfordrende, travl og spændende hverdag i en international organisation, hvor vækst, samarbejde og engagement er i højsædet. Du ønsker at arbejde sammen med et uformelt team, hvor kolleger brænder for at levere professionelt arbejde i et godt arbejdsklima. Du ønsker at lære branchen at kende til bunds ved at arbejde sammen med de dygtigste i markedet. Du har et stort drive og høje faglige ambitioner.

Vi glæder os til at høre fra dig

Vil du vide mere om os som virksomhed eller stillingen, er du velkommen til at læse mere om os her eller kontakte Buying Director Tina Dalsgaard på tlf. +45 7640 6469.

Send din ansøgning og CV til HR@oase-outdoors.dk. Vi behandler ansøgninger og afholder interviews løbende - og ansætter, når vi har fundet rette nye kollega. 



Oase Outdoors ApS er en dansk baseret virksomhed og en af hovedaktørerne på det europæiske camping-/outdoor marked, hvor der afsættes til detailhandlen. Virksomheden blev grundlagt i 1984 og repræsenterer i dag 3 markante brands, som tilsammen dækker ethvert behov hos forbrugere indenfor camping og friluftsliv. Hver eneste dag sættes innovation og produktkvalitet øverst på dagsordenen. En indsats som belønnes med en stærk vækst samt masser af positive tilkendegivelser fra både kunder og samarbejdspartnere. Produkterne sælges på mere end 45 markeder verden over under varemærkerne; Outwell®, Easy Camp® og Robens®.