International Buying Coordinator

Ansvar for koordinering af indkøb til Oase Outdoors’ stærke Brands.

Vi er klar til at byde velkommen til en ny Buying Coordinator på vores hovedadresse i Give. Du vil indgå i en indkøbsafdeling i rivende udvikling, hvor kulturen er kendetegnet ved et godt samarbejde, innovation, engagement og et højt kommercielt drive. Du vil få en stor berøringsflade både internt til salgs-, udviklings- og lagerkolleger og eksternt til vores internationale leverandører. 

Vil du være med til at skabe fundamentet for fremtidig vækst i branchens bedste og mest innovative virksomhed? Så er du måske Oase Outdoors’ nye Buying Coordinator.

Om jobbet:

I tæt samarbejde med indkøbskollegerne i afdelingen bliver du ansvarlig for den daglige kontakt til vores leverandører omkring indkøb, levering, produktsikkerhed samt forpakningen af varerne. Du vil selvstændigt stå for ordreopfølgning, vedligeholdelse af data og kommunikation internt. Dine arbejdsopgaver vil være:

• Placering af indkøbsordre ifølge forhandlede kontrakter
• Sikre levering, pakning af varer/stregkoder/emballager
• Opfølgning på leveringer og sikre et højt informationsniveau til ordreafdelingen
• Supportere logistik med at rykke efter afskibninger
• Oprettelse af leverandører og varenummer i Navision
• Supportere med at indhente og lovpligtige produkt certifikater
• Ad-hoc opgaver

Om dig:

Du trives med at arbejde i en dynamisk hverdag med mange kontakter og alsidige opgaver. Du arbejder struktureret og evner at træffe beslutninger med udgangspunkt i godt købmandskab. Du kan lide at holde overblikket og evner at holde mange bolde i luften samtidigt.   

Som person er du positiv, nysgerrig med en naturlig interesse for vores produkter og ambitiøs i alt hvad du gør. 

Jobbet giver store udviklingsmuligheder og stiller samtidig krav til dine kvalifikationer. Så vi forventer at du har:

• Koordinator erfaring fra en indkøbsafdeling el.lign.
• Mellemlang relevant uddannelse
• Excel erfaring på højt niveau
• Navision kendskab
• Engelske sprogkundskaber på højt niveau
• Struktur på egne arbejdsgange
• Stor selvstændighed i egen opgaveløsning


Vi glæder os til at høre fra dig

Vil du vide mere om os som virksomhed eller stillingen, er du velkommen til at læse mere om os her eller kontakte Buying Director Tina Dalsgaard på tlf. +45 7640 6469.

Send din ansøgning og CV til HR@oase-outdoors.dk. Vi behandler ansøgninger og afholder interviews løbende - og ansætter, når vi har fundet vores rette nye kollega. 


Oase Outdoors ApS er en dansk baseret virksomhed og en af hovedaktørerne på det europæiske camping-/outdoor marked, hvor der afsættes til detailhandlen. Virksomheden blev grundlagt i 1984 og repræsenterer i dag 3 markante brands, som tilsammen dækker ethvert behov hos forbrugere indenfor camping og friluftsliv. Hver eneste dag sættes innovation og produktkvalitet øverst på dagsordenen. En indsats som belønnes med en stærk vækst samt masser af positive tilkendegivelser fra både kunder og samarbejdspartnere. Produkterne sælges på mere end 45 markeder verden over under varemærkerne; Outwell®, Easy Camp® og Robens®.