Industrial Designer

Er du klar til at udfolde dine evner og din kreativitet indenfor udvikling og design af livsstilsprodukter og samtidig blive del af et stærkt og dynamisk team? Har du ekspertise i design af innovative livsstilsprodukter, er du en stærk holdspiller og nyder du at tage ansvar for egen produktportefølje? Så er du måske Oase Outdoors’ nye Industrial Designer.

Vi søger
Vi ønsker at styrke vores udviklingsafdeling og søger derfor en industriel designer der trives med udfordringerne i at kombinere et højt tempo og en høj faglig standard.  Vi har et internationalt miljø, hvor vægten er lagt på innovation, teamwork, engagement og kommercielt drive.

Konkret vil du indgå som en vigtig spiller i vores teltudviklingsteam, som består af både produktudviklere og designere. Jobbet beskæftiger sig med hele produktudviklingscyklussen – fra produktidé på tegnebrættet til det salgsklare produkt.

Vi giver dig samlet set chancen for at udfolde dine evner og kreativitet indenfor udvikling og design af livsstilprodukter og samtidig blive del af et stærkt og dynamisk team.

Kvalifikationer
Vi forventer at du
• er uddannet industriel designer el. har anden relevant uddannelse
• er superbruger af Adobe Illustrator
• har et godt brugerkendskab til Photoshop og SolidWorks
• er idérig og kreativ med gode skitserings- og visualiseringsevner
• har arbejdet med design baseret på skandinaviske traditioner
• har min. 3 års erfaring med alle faser i en industriel designproces

Har du erfaring fra Outdoor branchen er dette en fordel. 

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende, udfordrende og travl hverdag i en international organisation, hvor engagement og visionær ledelse har ført virksomheden frem til en førende position. Du kommer til at arbejde sammen med et uformelt team, hvor kolleger brænder for at levere professionelt arbejde i et godt arbejdsklima. Og du vil lære branchen at kende til bunds ved at arbejde sammen med de dygtigste i markedet. 

Vi tilbyder dig desuden 

• Løn efter kvalifikationer
• Pensionsordning
• Mad- og frugtordning
• Fitnesscenter
• Sociale arrangementer og events

Stillingen er en nyoprettet fuldtidsstilling med lokation i Give.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere om os som virksomhed eller stillingen, er du velkommen til at læse mere om os her eller kontakte Lotte Simonsen på tlf. +45 5180 5626.

Send din ansøgning og CV til HR@oase-outdoors.dk. Vi behandler ansøgninger og afholder interviews løbende - og ansætter, når vi har fundet vores rette nye kollega. 

Del denne side